En række justeringer i driften hos Jørgen Laursen er nok til at forbedre bundlinen med 298.000 viser en gennemgang af »Din bundlinje NU!«

»Det er godt nok et større beløb end jeg havde troet!« Jørgen Laursen, mælkeproducent i nærheden af Helligsø i Thy, kigger ned på papiret foran ham. Sort på hvidt står tallet der: 298.000 kr. Jørgen Laursen har det ikke anderledes end de fleste andre mælkeproducenter i Danmark i øjeblikket: Han kan sagtens bruge 300.000 kr. mere i indtjening næste år. Over for ham sidder driftsøkonomikonsulent Flemming Nielsen, LandboThy. Det er ham, der har præsenteret mulighederne i bedriften. Men han har ikke været alene om at regne mulighederne ud. Såvel kvægbrugskonsulent Jørgen Aagren som planteavlskonsulent Erik Fjendbo Jørgensen har været med til en gennemgang af ejendommen og til at komme med forslag til forbedringer. Men hvordan er det nu lige, man skaber ekstra indtægter for 300.000 kr. hos en dansk mælkeproducent af gennemsnitsstørrelse? Hos Jørgen Laursen handler det om fire ting.

Overgangsproblemer
Det er halvandet år siden Jørgen Laursen tog en ny stald med to malkerobotter i brug. En enorm lettelse i hverdagen i forhold til den gamle dybstrøelses-stald. Men også en overgang, der har givet problemer. »Vores dødelighed er for høj. Det går selvfølgelig ud over økonomien, men det generer også min faglige stolthed,« forklarer han. Også mælkekvaliteten har der været problemer med. Men der er god grund til begge dele: Muligheden for at købe og udbygge naboejendommen kom pludseligt. Samtidig ønskede Jørgen Laursen at udvide med egne kvier. »Det har betydet, at vi har beholdt nogle køer, som jeg glæder mig til at komme af med,« slår han fast med et smil.

Faste rutiner
Alligevel kan ændrede rutiner vende op og ned den dødelighed, som irriterer og koster Jørgen Laursen penge. En sænket kalvedødelighed starter med goldkøerne, fortsætter med at navlen dyppes med jodsprit, at kalven får mindst tre liter ren råmælk lige efter fødslen og at temperaturen tjekkes inden udfodringen. »Vi har fået et colostrometer. Det har været en overraskelse at se, at den råmælk, som jeg troede var rigtig god, nogle gange viser sig at være værdiløs,« fortæller Jørgen Laursen, der da også har etableret råmælksbank af den råmælk, han ved, er god efter at den er testet med colostrometer. Indatsen fortsætter med rengøring og desinficering af kælvningsbokse og så måske det mest vigtige: En opfølgning hvert kvartal på, at indsatsen virker. »Opfølgningen sikrer, at hvis noget begynder at gå skævt, bliver det hurtigt rettet ind,« understreger driftsøkonomikonsulent Flemming Nielsen. Jørgen Laursen nikker.

De fire områder
Fire områder skal der sættes ind på for at nå den beregnede gevinst. Foruden dødeligheden hos kalve og køer, er det yversundhed, grovfoderkvalitet og reproduktion. Bortset fra forslaget om at skifte til en anden majssort - en umulighed nu hvor såsæden er købt - giver alle forslag gevinst i løbet af det første år. »Nogle områder er der allerede sket forbedringer på. Det gælder for eksempel reproduktionen,« gør Jørgen Laursen de første resultater op. At alle dyr er samlet på den samme ejendom har klart gjort det lettere med brunstobservation hos kvierne, og Jørgen overveje nu at udskyde investeringen i Heatime, som ellers stod på budgettet.

Driftsøkonomikonsulent Flemming Nielsen opsummerer: »Vi kommer ikke med ny og revolutionerende viden, men vi ser samlet på mulighederne i bedriften og stiller det op på en ny måde. Ude i kontoret ved siden af stald og malkerobotter bliver indsatsområder og mål hængt op på væggen. Budgetskemaer gør det overskueligt at følge med i, om målene opnås måned for måned.