Log på Kontakt Oversigt Forside
Ny naturpris 
Samarbejde i Thisted kommunes Grønne Råd tager initiativ til indstiftelse af ny pris
(af Søren Hansen, Mors-Thy Familielandbrug)

Med naturprisen ønsker vi at fastholde og udbygge det gode samarbejde, vi fra landbrugets side føler, vi har med de lokale grønne organisationer.

Naturprisen passer også godt ind i Landbrug & Fødevarers nye fortælling og imagekampagne.

Formål
Formålet med naturprisen er

-  at inspirere til en god og konstruktiv forvaltning af det åbne land i Thy og på Thyholm.
-  at sætte fokus på den unikke natur og ikke mindst
-  at værdsætte den indsats, der på en landbrugsejendom gøres for at højne naturværdierne
   til gavn for fauna og dyr i naturen.
-  at beskytte allerede eksisterende natur og kultur på landbrugsejendommens arealer,
   som feks. heder, enge, moser, kær, overdrev, skov, vandløb, søer, gravhøje, diger 
   m.v. gennem
 
  * bæredygtig landbrugsdrift (sprøjte- og dyrkningsfrie bræmmer, godt landmandskab m.v. )
  *  aftaler om specifikke tiltag på ejendommen 

at skabe eller genskabe bedre livsbetingelser for dyre- og planteliv som feks.
    
 
    *
pleje af naturarealer
    * etablering af nye naturområder (f.eks. søer)
    * retablering af naturværdier (genåbne rørlagte vandløb, fjernelse af dræn i vådområder)
    * beplantning, vildtpleje (læhegn, vildt-remiser og beplantning generelt)

Dette var en lang liste til inspiration. 

Uddeling
Uddelingen af naturprisen sker én gang om året. Der annonceres forud i NYT fra Landbo Thy. - Denne første gang er frist for modtagelse af indstillinger den 15. juni 2011.

Dommerkomiteen består af Leif Gravesen, (LandboThy) Søren Hansen (Mors-Thy Familielandbrug), Hans Henrik Hust (BFN) og Tommy Nissen (Dansk Jægerforbund), der sammen finder årets naturprismodtager efter indstilling fra medlemmerne.

Kære medlem! - Indsend dit forslag til kandidater, som du synes kunne modtage årets Naturpris, til

LandboThy
Industrivej 7
7760 Hurup

Mærket "Naturpris"
LandboThy - Silstrupparken 2 - 7700 Thisted - Tlf: 96 18 57 00 - Fax: 96 17 53 51 - CVR-nr. 41 94 67 17