Et år, hvor græsset bare groede rigtig godt, og byg/ærtegræshelsæden blev lidt tungt fordøjelig.

Et tidligt 1. slæt resulterede i en meget letfordøjelig, sukkerrig og tørstofholdig ensilage, de fleste under 1,1 kg tørstof/fe. Indholdet af protein har været svingende. Vi har næsten vænnet os til et proteinfattigt 1. slæt, så det er nærmest overraskende dejligt, når der dukker resultater op, hvor PBV-niveauet er positivt.

Godt begyndt er halvt fuldendt
Siger et gammelt ordsprog, hvor de efterfølgende slæt skulle vise sig at komme til at afvige noget fra det, der oprindeligt var sat som mål. 2. slæt kom pænt i hus, de fleste steder med fordøjeligheder omkring 1,2 kg tørstof/fe. Kvægbrugere her i området var glade. Sidste år var der mange, der slet ikke opnåede at ensilere noget 2. slæt på grund af tørke.

Vilkårene for græsset fortsatte med at være gode. Det groede rigtig godt – også mere end forventet. I hvert fald blev vi noget overraskede over fordøjeligheden i 3. slæt., der var noget lavere end forventet, selvom der blev ”kørt lige efter bogen” med 5 uger mellem hver slæt.

Analyser for at følge udviklingen?
Skal konklusionen være, at vi bør følge udviklingen i 3. slæt ved indsendelse af friske græsprøver, som vi gjorde i 1. slæt? 4. slæt kom godt fra start og blev fulgt op af regn og regn og atter regn. Der gik 5.. 6..7…8 uger, inden vejret igen viste sig fra sin pæne side, og der kunne ensileres. De færreste steder ikke uden, der blev efterladt nogle ikke planlagte ”kørespor”.

Bygært- og helsædsensilage
Når vi modtager analyseresultater på 1,6 kg tørstof/fe, er det svært ikke at tænke: Kan det virkeligt passe. Men når man har været med til at få køer ud af en mark med bygært, der havde en højde på 1,2 m, er der nok noget om ”snakken”. Resultater under 1,4 kg tørstof har hørt til sjældenhederne i år. Stivelsesindholdet holder sig generelt fint inden for normen, men stængelandelen har generelt været høj.

I kombination
Den bedste udnyttelse af et års grovfoderhøst får vi ved at kombinere to eller flere slæt. Vi har f.eks. ikke specielt gode erfaringer med at bruge et letfordøjeligt, sukkerigt og proteinfattigt 1. slæt som eneste grovfoder. I kombination med andre slæt, bygærtensilage eller hvad der i øvrigt er til rådighed bliver det muligt at få de enkelte grovfodermidler udnyttet på en måde, så vi får både energien og proteinet udnyttet optimalt. Jo bedre vi udnytter det, vi selv har produceret, des mindre behøver vi at indkøbe til bedriften.

Mælkeproduktionsmatch
Prisniveauet er højt på indkøbte fodermidler. Det giver et økonomisk incitament. Ligesom der er gået sport i at få lige præcis den kvalitet i siloen, som der er planlagt, bør der også gå sport i at få så meget mælk som muligt ud af de fodermidler, der produceres på bedriften.

Lad os udfordre hinanden i en mælkeproduktionsmatch, hvor indsatsen er den bedst mulige ration med baggrund i årets grovfoderhøst, og resultatet er mest mulig mælk pr. kg grovfodertørstof. 

Helle Sievertsen
Afdelingsleder LandboThy Kvæg