Log på Kontakt Oversigt Forside
Hvem er landets bedste til arbejdsmiljø?  

Hvem er landets bedste til arbejdsmiljø? 
Af: Anne-Marie Hansen, Landbrug & Fødevarer

Har din kollega eller du selv et godt arbejdsmiljø på bedriften? Så send en indstilling til Videncentret for Landbrug senest d. 15. august. Vinderen får - udover 25.000 kroner - anerkendelse og bliver hyldet til årets delegeretmøde.

Videncentret for Landbrug hædrer hvert år en landmand, der gør en ekstraordinær indsats for at skabe en arbejdsplads, hvor sikkerhed og fysisk og psykisk arbejdsmiljø er i top.

Årets vinder skal blandt andet:

  • Have et landbrug med produktion
  • Have ansatte og være en god arbejdsgiver
  • Kunne præsentere en sikker og ryddelig arbejdsplads
  • Arbejde med sikkerhed på alle niveauer
  • Have gjort noget ekstra for sikkerheden og det gode arbejdsmiljø
  • Top-prioritere god sikkerhed omkring maskiner
- Vi uddeler Landbrugets Arbejdsmiljøpris, fordi sikkerhed og arbejdsmiljø er vigtigt at prioritere som ansvarlig virksomhedsleder. Men vi gør det også, fordi undersøgelser og erfaringer viser, at der er penge i det. Det er lettere at rekruttere og fastholde medarbejdere, og man får en mere effektiv og struktureret drift, fortæller arbejdsmiljøchef Helle Birk Domino.


Hos sidste års vindere af Landbrugets Arbejdsmiljøpris, Katja og Jens Ole Bladt, Kongshoved på Sydals, er man også klar over fordelene ved at et godt arbejdsmiljø. 

- Du får tilfredse og motiverede medarbejdere, der kan arbejde effektivt med opgaverne. Dermed bliver dit resultat givetvis også bedre, fortæller Jens Ole Bladt.
Udover at vinderen modtager prisen og hyldes på delegeretmødet d. 10. november, kommer der stor omtale i fagpressen, så virksomheden og aktiviteterne omkring det gode arbejdsmiljø bliver kendt og anerkendt i branchen.
 
Hvordan kan du deltage? 

  • Du kan få vejledning til indstillingen ved at kontakte arbejdsmiljøkonsulenten på den lokale DLBR-rådgivningsvirksomhed. Eller ved at kontakte Helle Birk Domino på telefon: 87405555 eller mail: hbd@vfl.dk.
  • Landmænd kan indstille sig selv eller en kollega.
  • Tilmeldingsfristen er d. 15. august

Læs mere på Arbejdsmiljøprisen

 

Landbrugets arbejdsmiljøpris 2011 er sponseret af Nordea, Topdanmark, Falck, Hatting-KS, Lely, Kongskilde og Landbrugsavisen.

 

LandboThy - Silstrupparken 2 - 7700 Thisted - Tlf: 96 18 57 00 - Fax: 96 17 53 51 - CVR-nr. 41 94 67 17