Log på Kontakt Oversigt Forside
Dansk landbrug – hvad er din fremtid? 

Finanskrise, økonomisk tilbagegang, ny finanskrise, bankpakke 4, landbrugets gældsbyrde og konkurs...

Dette er begreber vi konstant hører omtalt i medierne og faktum er helt klart, at de fleste erhverv – også landbrug – har haft nogle svære år siden 2007, hvor finanskrisen for alvor tog fat. Ligeledes gør det sig gældende, at hvor nogle ser trusler, ser andre muligheder. Og det er mulighederne, fremtidens landmand skal have fokus på.

Tabel 1. Indtjeningen i 2010 på produktionsgrene (1.000 kr.)

 

Smågrise

Slagtesvin

Integreret produktion

Kvæg

Planteavl

Antal bedrifter

1.063

1.343

647

3.528

2.630

Antal årsdyr

553 årssøer

-

312 årssøer

149 årskøer

-

Antal prod. dyr

14.156 smågrise

7.590 slagtesvin

7.267 slagtesvin

-

-

Ha i alt

139

139

181

137

180

Bruttoudbytte

7.410

4.941

8.040

4.364

2.831

Dækningsbidrag

3.531

2.116

3.704

2.346

1.873

Resultat primær drift

967

730

1.229

497

582

Driftsresultat

-32

124

147

-129

195   

Kilde: Produktionsøkonomi Svin 2011, Videncenter for Svineproduktion; Produktionsøkonomi Kvæg 2011, Videncentret for Landbrug og Produktionsøkonomi Planteavl 2011, Videncentret for Landbrug.

Stor spredning
Som det ses af tabellen, opnåede produktionsgrenene slagtesvin, integreret produktion og planteavl positive driftsresultater i 2010, mens smågriseproducenter og kvægejendomme opnåede negative driftsresultater. Der er stor spredning inden for den enkelte produktionsgrens resultater.

De bedste tjener penge, og ved f.eks. svineproducenterne tjente de 25 pct. bedste 2-3 gange så meget i 2010, som de gjorde i 2009. Driftsledelsen og evnen til at præstere gode resultater har endvidere stor betydning for samarbejdet med banker og realkreditforeninger, idet banker og realkreditforeninger ønsker de bedste til at varetage ejendommens interesse og dermed forrentning af den indskudte kapital i ejendommen.     

Prisfald på jord
Som følge af finanskrisen er prisen på jord faldet over de seneste fire år, hvilket har gjort ondt på egenkapitalen ved etablerede landmænd – især hos de landmænd der etablerede sig lige inden finanskrisen start i 2007. Prisfaldet på jorden medfører dog også, at der nu er bedre mulighed for unge at etablere sig i erhvervet, idet forholdet mellem indtjening og prisen for ejendommen er forbedret.

Vækstkaution
Ved køb af en ejendom kan du højst belåne op til 60 pct. af ejendommens kontante handelsværdi ved realkreditlån. De resterende 40 pct. skal finansieres ved selvfinansiering og bank. I den forbindelse kan det være fordelagtigt at benytte Vækstkaution.

Sammen med den sikkerhed du selv kan stille, kan Vækstkaution bruges til at afdække risiko på dit bank- eller realkreditlån. Kautionen dækker 75 pct. af tab efter sikkerheder og øvrige kautioner på finansieringen på op til 10 mio. kr. For den del af finansieringen, der måtte overstige 10 mio. kr., dækker kautionen 65 pct. af tabet. Finansieringsinstituttet yder selve finansieringen. Ved anvendelse af Vækstkaution er der stiftelsesprovision på 2 pct. af garantibeløbet og en årlig præmie på 1,25 pct. af det nedskrevne garantibeløb. Ved finansiering over 10 mio. kr. betaler virksomheden 0,5 pct. ved etablering af kautionen og 1,5 pct. ved kautionens udløb.  

De faldende ejendomspriser og mulighederne i Vækstkaution er derfor faktorer, som kommer den kommende generation af jordbrugere til gode; dette når rentabiliteten og finansiering af køb af landbrug tages i betragtning.


Trine Bak Nørgaard
Økonomikonsulent LandboThy
 



LandboThy - Silstrupparken 2 - 7700 Thisted - Tlf: 96 18 57 00 - Fax: 96 17 53 51 - CVR-nr. 41 94 67 17