Netværksgruppe for dyrevelfærd kan være en mulighed for at drøfte et problem eller aflevere en anonym henvendelse om forhold, der ikke er i orden.

Hensigten med denne artikel er at gøre opmærksom på, hvad der er god etik omkring dyr for dem der holder dyr, samt gøre andre der færdes, hvor der er dyr, i stand til at håndtere en situation, hvor der er tvivl om dyrenes velfærd.

Der kan være mange grunde til, at omsorg for dyr forsømmes. Sociale problemer som kan være alt fra dårlig økonomi til alkoholproblemer, familiære forhold eller simpelthen manglende opsyn med dyrene. For at overholde dansk lovgivning er der envidere en række krav til hold af husdyr m.h.t. staldforhold m.v.  Netværksgruppen består af landmænd og fagpersoner, som har til opgave at hindre sager i at ende som vanrøgt, mishandling eller manglende omsorg for dyr generelt. Gruppen har eksisteret i 8 år, og har i den periode medvirket til, at flere forhold er blevet påtalt – og heldigvis har det i mange tilfælde bevirket, at forholdene er bragt i orden. Det kan være noget så banalt som dyr, der ikke får tilstrækkeligt med foder i indhegning – og efterfølgende er flyttet til nye arealer. Vi ønsker naturligvis, at den der holder dyr, selv tager velfærdsbrillerne på og overvejer de forhold, dyrene har. Det er måske ikke ond vilje, men fordi man har vænnet sig til noget forkert, eller tolket reglerne forkert, at der er grund til at se efter en ekstra gang, om forholdene er sådan, at man med glæde viser sine dyr til andre. Alle – det være sig postbud, vognmænd, rådgivere og ikke mindst naboer - har et ansvar for at tingene er i orden.		Dyreværnsloven Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Enhver der holder dyr skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Dyr skal sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. Enhver der holder dyr skal sørge for, at de tilses en gang om dagen. Dette gælder dog ikke fritgående dyr på græs. Sådanne skal dog tilses jævnligt.
		Udegående dyr Disse kan nogle gange give grund til bekymring, men faktisk er det tilladt for flere husdyrarter at opholde sig ude hele vinteren. Det gælder islandske heste og shetlandsponyer samt alle fårracer. Inden for kvæg er det Skotsk Højland, Angus, Galloway og hereford. Det forudsætter dog, at dyrene holdes på store arealer med læ og beskyttelse med nedbør samt en veldrænet bund. Arealet skal være stort nok og ikke vandlidende. Derved mindskes risikoen for at arealet trædes op. Aflivning af kalve – skal gøres rigtigt Desværre er det af og til nødvendigt at aflive en kalv. Når der er tilfældet, er det vigtigt, at du følger forskrifterne og gør det så hurtigt og så smertefrit som muligt. Korrekt aflivning er brug af boltpistol og derefter afblødning.

Landsdækkende indsats ved mistanke om vanrøgt – 33 73 26 64
Ny hotline skal sikre at alle ved hvor de henvender sig ved mistanke om vanrøgt. Derfor kan man henvende sig til ovennævnte nummer eller en af nedenstående i tilfælde af mistanke om vanrøgt Hotline nummeret giver mulighed for at besætningsejerne får hjælp i stedet for en politianmeldelse. 

Medlemmer af netværksgruppen er p.t.:

Landmænd:
Lars Henrik Callesen, LandboThy, tlf. 2033 4537
Anders Hargaard, Midtjysk Svinerådgivning I/S, tlf. 4082 5330
Søren Hansen, Mors-Thy Familielandbrug, tlf. 7024 3477
Jens Hansen, Nordvestjydsk Vikarservice, tlf. 9774 1932
Søren Overgård, repræsentant for Tican, tlf. 2043 4841
Børge Jacobsen, tlf. 9798 2013
Kristoffer Kappel, LandboThy tlf. 9795 1058

Andre
Karen Bach Mose, dyrlæge, tlf. 9787 2111
Helle Sieveretsen, kvægbrugskonsulent LandboThy, tlf. 9618 5700
Niels Chr. Dørken, svineproduktionskonsulent, Midtjysk Svinerådgivning I/S, tlf. 9618 5700
Liselotte Schouboe-Madsen, hesterådgivningen LandboThy, tlf. 9618 5700