Thisteds borgmester Lene Kjelgaard Jensen var årets taler på Dyrskuet Thy-Mors 2011.

I sin tale fokuserede hun på udfordringer såvel som muligheder og fremhævede, at landbruget hele tiden har spillet en samfundsmæssig nøglerolle.

Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde tale, her ved 2011-udgaven af dyrskuet. 

Jeg vil indlede med at ønske et stort tillykke til Niels Jørgen Pedersen, som jo er blevet valgt som formand for Landbrug og Fødevarer. Det er glædeligt, og et meget fint personligt resultat for Niels Jørgen selv, men også for landbrugserhvervet i Thy er det et fantastisk godt resultat. Jeg tror det er vigtigt, at have en så centralt placeret erhvervsmand inden for et område, der betyder så meget i Thy.

På en festdag som et dyrskue er for landbruget er det også relevant at se på de udfordringer og muligheder landbruget lige nu står overfor. 

Mange vil synes, at udfordringerne lige p.t. nok er lidt i overtal:
- Økonomien belaster mange.Vigende indtægter og stabile eller st
igende omkostninger kan blive et hårdt pres for enhver.
- En generel mangel på kapital til nye investeringer kan gøre det mere end vanskeligt at udvikle sig så hurtigt, som man gerne vil.
- Vand- og naturplaner skaber i øjeblikket usikkerhed og bekymring i den daglige drift. Godt er det dog, at Thisted Kommune og Landbo Thy kunne blive enige om linierne i et fælles høringssvar. Fælles fodslag er vigtigt i sager af den type!

Der kan dog også spores andre mere positive signaler:
- Mælkepriser og kornpriser synes at være i bedring.Når vi taler kornpriser, kan det selvfølgelig være både godt og skidt – godt for jer, der dyrker afgrøderne, og skidt for jer, der køber foderprodukter baseret på korn.

Er alting så kun problemer og udfordringer? Mit svar er ”NEJ!” – historien viser, at landbruget tværtimod til enhver tid har evnet at vende udfordringerne til nye muligheder og ny indtjening.

Landbruget har nemlig altid formået at følge med udviklingen. Man har løbende taget ny teknologi og viden til sig, og man har løbende været fantastisk gode til at dække samfundets efterspørgsel:

For eksempel afvandede og drænede man mange jorder i forrige århundrede, for at sikre sig nye dyrkningsmuligheder. Der var nemlig stor efterspørgsel på fødevarer. Projekterne var ofte besværlige og dyre, men gav megen ny jord, og dermed også en styrket fødevareforsyning.

Men tiderne ændrer sig, og i dag betragter mange det som om landbruget med disse afvandinger har spoleret flot natur;MEN tingene skal ses i den rette historiske sammenhæng:Der var brug for mere jord, og der var brug for et effektivt landbrug, der kunne levere tilstrækkeligt med fødevarer. I dag er landbruget blevet så effektivt, at en del jord igen kan undværes. 

Derfor er man som bekendt begyndt at gå den anden vej – agerjord bringes tilbage til natur. Tag bare Sundby Sø som et utroligt flot eksempel. Ny natur efterspørges, og landbruget er med til at levere det. Og det er ikke bare ny natur der skabes.Landbruget har her også bidraget til at øge bæredygtigheden: næringsstoffer omsættes i søen, og ledes derfor ikke ud i den sårbare Limfjord.

Et andet eksempel er, at landbruget gennem tiden er blevet betragtet som så vigtigt et erhverv, at EU etablerede sine landbrugsstøtteordninger. Også her var fokus på at skabe en stabil fødevareforsyning – ikke mindst belært af svigtende fødevareforsyninger i forbindelse med 2. Verdenskrig.

I dag betragter mange det som om, at landbruget bare udnytter en bureaukratisk mulighed for at sikre sig flest mulige støttekroner. Men også her skal tingene ses i den rette historiske sammenhæng: Der var behov for en stabil fødevareforsyning, som man politisk valgte at støtte med EU’s programmer.Også her er landbrugets effektivitet slået så tydeligt igennem, at situationen nu er en anden, og systemet kan reformeres.

Begge eksempler viser, at landbruget hele tiden har spilleten samfundsmæssig nøglerolle, og at landbruget har taget den opgave på sig. Landbruget har hele tiden lænet sig op ad den til enhver tid gældende efterspørgsel, for det er her udviklings- og indtjeningsmulighederne ligger.

At man så siden hen har måttet lægge ører til, at landbruget har ødelagt natur og at landbruget suger pengene ud af EU, ja, det er en uberettiget kritik. 

I stedet kan man se det sådan, at landbruget rent faktisk har udviklet sig så hastigt og så effektivt, at tidligere tiders opbakning til afvanding og EU-støtte efterhånden er fordampet. Sagt med andre ord er landbruget blevet udsat for kritik, som en følge af, at erhvervet er blevet så effektivt, at ordningerne er blevet mere eller mindre overflødige. Det burde jo egentlig udløse ros og anerkendelse i stedet.

Men vil landbruget, belært af erfaringen, så turde gribe de nye muligheder på samme måde som vi har set det tidligere? Det er jeg sikker på, at man vil, for det er ganske enkelt her, at mulighederne for ny udvikling og indtjening ligger.Og ikke hvis – men når – landbruget griber disse muligheder, har erhvervet en stærk fremtid.

Men hvor ligger så de fremtidige udviklings- og indtjeningsmuligheder?

Mit bud er, at de helt store potentialer skal findes inden for vedvarende energi og sunde kvalitetsfødevarer. Energi bliver som bekendt i stigende grad en mangelvare, hvilket i sig selv kan være med til at sikre gode priser til dem, som vover investeringerne. Og på fødevare-området tror jeg, at efterspørgslen efter produkter af meget høj kvalitet vil stige. Sundhed og kvalitet vil i det hele taget være et væsentligt tema.

Så er det jo godt at konstatere, at landbruget allerede ser mulighederne:

For eksempel har Dansk Landbrug en målsætning om at der i 2020 skal dyrkes energipil på 100.000 hektarjord.Det vil ikke bare mindske udledningen af næringsstoffer. Det vil også medvirke til at kompensere for udledningen af drivhusgasser og levere biomasse til energi.

Når vi taler biogas, vil landbruget med al sandsynlighed blive en markant større leverandør. I dag udnyttes kun 4% af gyllen til biogas, så der ligger et kæmpe potentiale her.Tilmed ligger der også støtteordninger, som kan hjælpe udviklingen på vej.

Og så synes der endda at være en tendens til højere afregningspriser på biogas.

Landbruget kan altså på en og samme tid styrke sin miljøprofil, skabe en ny forretningsmulighed og være med til at løse samfundsproblemerinden for energiforsyning og bæredygtighed.

Også fremover bliver det i dette krydsfelt mellem markedets og samfundets efterspørgsel efter landbrugets produkter og kompetencer på den ene side, og erhvervets muligheder for indtjening på den anden side, at vi skal finde løsningerne på en række af de store samfundsmæssige udfordringer.

Så selvom I som erhverv ofte bliver skældt ud for både det ene og det andet – særligt i overgangene mellem de forskellige ”tidsaldre og efterspørgsler”, er det faktisk i høj grad jer, der har haft - og også fremover vil have - nøglen til at løse væsentlige dele af problemerne.

Og så skulle det kun glæde mig, hvis I om 25 år igen bliver skældt ud for at have været for effektive. Det vil nemlig betyde, at I har bidraget til at vi i Danmark er blevet selvforsynende med vedvarende energi.

Jeg kan kun nå frem til den konklusion, at landbruget er et vigtigt erhverv i Thy og at mulighederne for fortsat udvikling er stærke. Og Thisted Kommune ser frem til en fortsat god dialog med jer!

Tak for ordet og jeg håber vi får en god dag her i dag.