Bliv årets landbrugsgazelle
Bliv årets landbrugsgazelle
Af: Thyge Hansen, Videncentret for Landbrug
Har dit landbrug eller din landbrugsrelaterede virksomhed oplevet en markant fremgang i omsætningen i de seneste år, har du mulighed for at deltage i Børsens gazellekonkurrence.
For at deltage i konkurrencen skal dit landbrugs omsætning være steget med mere end 100% i løbet af de sidste 4 år samt have haft en positiv indtjening målt som et gennemsnit af de sidste 4 år.
Tilmeld dig senest 20. oktober
Du kan aktivt tilmelde dig konkurrencen ved at sende en mail med navn og adresse til Videncentret for Landbrug på aro@vfl.dk, hvorefter du vil blive kontaktet. Sidste frist for tilmelding er den 20. oktober.
|
Kåringen af landbrugsgazeller foregår inden for følgende kategorier:
- Kvæg
- Svin
- Planter
- Øvrige (primært mink og fjerkræ)
- Store bedrifter
- Andre typer af landbrugs– og fødevarevirksomheder. Det kan f.eks. være maskinstationer, producenter af landbrugsmateriel og biobrændstof, men også landboturisme, naturpleje og gårdbutikker falder i denne kategori.
|
Kåres den 7. december
Årets gazelle-landbrug kåres på Økonomikongres 2010, der afholdes den 7. december i Kolding. Kåringen foretages af formand for Landbrug & Fødevarer Michael Brockenhuus-Schack og Børsens chefredaktør Leif Beck Fallesen. På kongressen kan man blandt mange andre prominente navne også høre nationalbankdirektør Nils Bernstein tale om landbrugets økonomiske rammevilkår.
Mere om kongressen
Læs mere på www.vfl.dk/okonomikongres
LandboThy - Silstrupparken 2 - 7700 Thisted - Tlf: 96 18 57 00 - Fax: 96 17 53 51 - CVR-nr. 41 94 67 17