Der er et stort behov – og dermed også et stort potentiale - for at udvikle naturplejen som et forretningsområde. Det kræver dog, at der tænkes nyt og mere helhedsorienteret inden for naturplejen.
Der skal findes praktiske løsninger, der tager hensyn til de græssende dyrs behov. Samtidig skal arealerne afgræsses må en sådan måde, at ønsket om at halvkulturarealer bevares for at sikre den biologiske mangfoldighed, imødekommes.
For landmanden ligger udfordringen ved naturpleje i at få en fornuftig økonomi i det. Først forsvandt arealernes betydning som foderforsyningen og det økonomiske incitament til at lade dyr afgræsse arealerne. Siden har EU's regler for plantedækket været medvirkende til, at en del arealer bliver taget ud af drift.
En god dialog mellem lodsejere og myndigheder er fundamental, såfremt bevidstheden om værdien af naturarealerne skal fremmes. Desuden er der behov for en smidig administration, hvor eventuelle overtrædelser af plantedækkebestemmelserne ikke får indflydelse på den direkte støtte under Enkeltbetalingsordningen.
Biologisk Forening for Nordvestjylland (BFN) har fået udarbejdet to rapporter,
· Bedre pleje af den lysåbne natur
· Naturpleje som driftsgren
Du finder også link til de to rapporter på landmand.dk /deltid.
Yderligere oplysninger:
Kvægbrugskonsulent Kaj E. Kristensen
Dir. tlf. 9618 5794
Mail: kek@landbothy.dk