Log på Kontakt Oversigt Forside
Vi netværker 
Netværk og alliance er ord, der ofte popper op!
Af Helle Sievertsen og Peder Helms

I LandboThy Kvæg og på kvægbrugskontoret i Lemvig har vi besluttet at forholde os helt konkret til det at skabe netværk. Derfor er det sidste nye netværkssamarbejde, som vi i LandboThy Kvæg er gået ind i, et samarbejde med kvægbrugskontoret i Lemvig.

Vi har aftalt, at vi vil samarbejde, hvor det giver god mening for begge parter, hvor det kan gøre nogle ting mere rationelle, og hvor begge parter får noget ud af det. Det skal, ikke mindst, komme de to områders kvægbrugere til gode.

Vi netværker også med andre
I LandboThy Kvæg har vi naturligvis et tværfagligt samarbejde med husets andre afdelinger. Derudover har vi et godt samarbejde med områdets dyrlæger. Konkret har det medført nogle fælles kursusaktiviteter og fælles besøg hos landmænd med kvæg.

Hvor giver det mening at samarbejde
Her følger nogle eksempler på, hvordan vi vil samarbejde. 

- I de seneste udgave af nyhedsbrevet Kort og Godt kan man bl.a. læse artikler skrevet af vore kolleger i Lemvig. Vi synes, det giver god mening at udveksle artikler, så vi ikke hver især skal opfinde den dybe tallerken hver gang. Dermed sparer vi også tid.
- Vi vil også samarbejde omkring kursustilbud.
- Vi vil arbejde med opstart af erfagrupper med baggrund i temaer, hvor det evt. ikke er muligt at få deltagere nok, indenfor det ene område.
- Mette Thorhauge, der lige er blevet certificeret Lean-rådgiver inden for landbruget, vil også være den person, vi trækker på i Thy, når landmænd vil have drøftet, hvordan de kommer i gang med Lean på deres bedrift.

De bedste tilbud – også til bedrifter med kødkvæg
Helle Kalkrup, Lemvig og Kaj Kristensen, LandboThy,  går i gang med at undersøge, hvorledes vi kan give det bedst mulige tilbud til bedrifter med kødkvæg. Gode ideer til inspiration for samarbejdet modtages gerne.

Faglig sparring
Derudover – og ikke mindst, vil vi sparre hinanden fagligt. Vi meget overbeviste om, at det vil blive et godt aktiv for alle kvægbrugere i begge områder.



Helle Kalkrup (Lemvig), Flemming Hølmkær (Lemvig), Helle Sievertsen (LandboThy),
Peder Helms (Lemvig) , Mette Thorhauge (Lemvig), Steen Fjordside (Lemvig),
Anette Østergaard (LandboThy), Kaj Kristensen (LandboThy)

LandboThy - Silstrupparken 2 - 7700 Thisted - Tlf: 96 18 57 00 - Fax: 96 17 53 51 - CVR-nr. 41 94 67 17