Landmandsportalen lukker 1. september
Landmandsportalen lukker -
og bliver en del af Landmand.dk
Fra 1. september er det slut med at bruge en af landbrugets mest benyttede hjemmesider, nemlig Landmandsportalen. Siden lukkes ned og bliver i stedet en helt integreret del af Landmand.dk. Her kan man i fremtiden få adgang til alle de landmandsrelevante tjenester og data, man har brug for.
Når Landmandsportalen lukker fra 1. september skal man, hvis man ikke allerede har det i forvejen, have et såkaldt DLBR Fælleslogin, som skal bruges, når man logger på Landmand.dk. Her samles i fremtiden de meget værdsatte afregninger for samhandel med slagteri, mejeri og grovvarehandel, samt Videncentret for Landbrugs mange webtjenester og onlineprogrammer.
Det er vigtigt, at brugere er opmærksomme på at skifte login!
Det kræver et DLBR Fælleslogin at tilgå sine oplysninger. Man kan oprette sig som bruger og få login på Landmand.dk. Der er hjælp at hente hos Videncentrets supportere på 70155015 eller support@dlbr.dk.
LandboThy - Silstrupparken 2 - 7700 Thisted - Tlf: 96 18 57 00 - Fax: 96 17 53 51 - CVR-nr. 41 94 67 17