I en længere periode har prisen på landbrugsjord været heftigt debatteret i medierne.

Det har været fremme, at der har været en prisboble på jord, og at bunden endnu ikke er nået i prissætningen. Senest har det været fremhævet, at nu skulle pengeinstitutterne værdiansætte jorden lavere end tidligere. For området Mors og Thy har Finanstilsynet meldt ud, at 1 ha dyrkningsjord uden bygninger kan værdiansættes op til 150.000 kr.

Det er rigtigt, at prisen på jord på landsplan er faldet betydeligt siden 2008, hvor de gennemsnitlige ejendomspriser toppede i priser over 250.000 kr./ha til de gennemsnitlige priser, vi ser i dag iflg. statistikkerne, som er på ca. 160.000 kr./ha eller et fald på ca. 35%.

Om bunden er nået er svært at sige, men et godt sted at starte i den vurdering er jordens forrentningsevne. Dette vil for den enkelte være forskelligt afhængig af

1. Egen mulighed for anvendelse (afkast) fra jorden
2. Forrentning af investeringen

Egen mulighed for anvendelse
Der vil være forskel for den enkelte, om det er reelle stykker, om beliggenheden er tæt på, så tidsforbruget = omkostningen kan nedbringes. Ligeledes har det betydning, om man kan anvende udbyttet selv i stalden eller afhænder det til foderstof. Dette blot nogle af de forudsætninger man skal lade indgå i afkastmuligheden.

Forrentning af investering
Finansieringsomkostningerne mellem evt. egne likvider over kreditforeningsbelåning til pengeinstitutbelåning er blevet væsentlig større de sidste 2 år.  Hvis finansiering i noget omfang skal ske gennem pengeinstitut (hvis det lader sig gøre), vil forrentningen blive betydelig større, end hvis det kan ske udelukkende via kreditforening (friværdi i eksisterende ejendom).

Hvad er prisen på jord så?
I et notat fra Videncentret for Landbrug udgivet i december 2011 tager man ved prisfastsættelse udgangspunkt i en kornpris på 120 kr/hkg, som er et nogenlunde retvisende skøn iflg. de langsigtede prognoser fra OECD/FAO og USDA. Endvidere tages udgangspunkt i alle normale omkostninger, der er nødvendige for at opnå dette udbytte.  Det er således en gennemsnitsbetragtning.

Der er nedenfor vist 2 beregninger fra Videncentret for Landbrug.

I den første beregning er der ikke taget hensyn til, at jorden i det lange løb stiger i takt med inflationen. Prisen på jorden forudsættes så at være den samme i ejertiden (nominelt), dvs. at jordprisen ikke følger med øvrige prisstigninger i samfundet.

Den anden beregning er lavet ud fra en forudsætning af, at der er en inflation på 2%, og at jorden i det lange løb stiger tilsvarende 2%. Selv om det i tiden er et fy-ord at tale om prisstigning på jord, skal man ikke være blind for, at hvis værdien skal være uforandret i realværdi, må jorden nødvendigvis i det lange løb stige med inflationen.

Estimerede jordpriser (notat fra VFL) ved en kornpris på 120 kr./hkg

Kalkulationsrente	Ingen prisstigning      på jord	2% prisstigning      på jord årligt
4,5	119.990	300.411
5,5	98.174	194.384
6,5	83.070	143.675
7,5	71.994	113.675
8,5	63.524	94.415
9,5	56.837	80.598

Bonitet
Der er ikke taget hensyn til, at der i Danmark er betydelig forskel på bonitet. Jordbonitet over gennemsnittet vil derfor alt andet lige kunne honorere højere jordpriser, og det omvendte gør sig gældende for dårlig bonitet.

Som det ses af ovenstående er det svært at sige hvad den rigtige jordpris er, men som der indledningsvis blev skrevet, skal man forholde sig kritisk til egne forhold for at lave udregning på, hvor meget man selv kan få i afkast af jordinvestering.

Umiddelbart synes det som om, at prisniveauet fastsat af Finanstilsynet for nogle vil være interessent, da de vil kunne få et fornuftigt afkast af jorden, mens det for andre vil være for højt. Én køber til den rigtige pris er dog altid nok for en sælger.

Såfremt der er spørgsmål til ovenstående er man velkommen til at rette henvendelse til Karsten Knudsen, Chefkonsulent Skat, LandboThy, på tlf. 9618 5781 eller mail til kkn@landbothy.dk.