Log på Kontakt Oversigt Forside
Søren Pind er hovedtaler 
LandboThys traditionsrige sommermøde afholdes i år på Thyholm

Det er lykkedes at få tilsagn fra integrations- og udviklingsminister Søren Pind om at holde hovedtalen på LandboThys traditionsrige sommermøde. Det oplyser Niels Eriksen, næstformand i LandboThy, som tilføjer, at det er med stor glæde, at man endnu engang har fået aftale med en markant person om at være taler på sommermødet.

Sommermødet afholdes i år tirsdag den 21. juni, og Birgit Iversen og Knud Erik Damsgård, Hindselsvej 27 på Thyholm, åbner deres gård for gæsterne. I tilfælde af kulde eller regn er der gode muligheder for at være inden døre.

Sommermødet er et sted, hvor land og by mødes, og aftenen byder på helstegt gris med tilbehør, taler og musikalsk underholdning. Det afholdes et nyt sted hvert år og samler sædvanligvis 350-450 deltagere, således også sidste år, hvor mødet blev afholdt på Mors, hvor familien Riis på gården ”Kronborg” bød indenfor i haven.

Vi glæder os meget til at byde Søren Pind velkommen på Thyholm og håber, at rigtig mange vil benytte lejligheden til at besøge gården på Hindselsvej på en forhåbentlig dejlig sommeraften, siger Niels Eriksen.

Arrangører er LandboThy og Sydthy-Thyholm Husholdningsforening.


          Nedenfor et stemningsbillede fra sommermødet i 2010 på gården "Kronborg" på Mors.

LandboThy - Silstrupparken 2 - 7700 Thisted - Tlf: 96 18 57 00 - Fax: 96 17 53 51 - CVR-nr. 41 94 67 17