Log på Kontakt Oversigt Forside
LandTV - Den lille forskningsgris 

Grise ligner mennesket så meget, at de kan være med til at afsløre årsagerne til alvorlige sygdomme som Alzheimers og psoriasis. Forskere i lægemiddelverdenen har derfor i de seneste årtier i stigende grad brugt grise i deres undersøgelser.

Almindelige slagtesvin vokser sig i nogle tilfælde alt for hurtigt store, og på et tysk universitet har man derfor udviklet en lille gris, Göttingen Minipig, som er særligt velegnet til forskning.

Minigrisen bruges i dag af forskere over hele verden, og størstedelen af avlen finder sted på en gård i Vestsjælland.

LandTV  har besøgt Ellegaard Göttingen Minipigs og fået et unikt indblik i produktionen af den lille forskningsgris. I landets mest beskyttede svineproduktion lever minigrisene et ganske andet liv end slagtesvin.

LandboThy - Silstrupparken 2 - 7700 Thisted - Tlf: 96 18 57 00 - Fax: 96 17 53 51 - CVR-nr. 41 94 67 17