Log på Kontakt Oversigt Forside
Heste og hovpleje 

Erfaringer med barfodstrimning

Barfodstrimning er, med en grov generalisering, et forsøg på at simulere det slid, der ville komme naturligt, hvis hesten var vildtlevende og skulle vandre rundt for at skaffe føden. Vildtlevende heste tilbagelægger ca. 30 km om dagen i varieret terræn.

Hos ”Little Mule” i Klitmøller har man arbejdet med barfodstrimning over de seneste næsten to år. Lene Munk Andersen fra ”Little Mule” fortæller, at oplevelse/erfaring i denne periode er, at de heste, hvis hove ved traditionel beskæring ikke voksede noget særligt, nu trænger til trimning lige så ofte som de øvrige heste.

”De udfordringer, som vore beslagsmede tidligere har haft med platfodede heste og heste med dårlig hornkvalitet, er nu på vej retur. Den viden vi har tilegnet os gør, at vi nu kan vedligeholde hovene imellem trimmerbesøg, og derved selv være medvirkende til, at udgangspunktet for det næste trim bliver bedre og bedre for hver gang”, siger Lene Munk Andersen.

”Mens barfodstrimning herhjemme er et ømtåleligt emne, er det fuldt ud accepteret i andre dele af verden. - Eksempeltvis er samtlige 38 heste i Houston Mounted Police nu barfodsheste, og de trimmes af tre politimænd. Politihestene bruges blandt andet i forbindelse med sportsbegivenheder og demonstrationer, så disse heste arbejder stort set altid på asfalt/beton og andet hårdt underlag.

Vi har ikke stået alene med ”projektet”, Flere forskellige hestefagfolk har løbende kigget os over skuldrene eller rettere sagt, kigget hestenes hove efter i ”sømmene” og vi har kun fået positive tilbagemeldinger, både på de enkelte trim og på de resultater vi har opnået.”

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til hesterådgiver Liselotte Schouboe-Madsen, dir. tlf. 9618 5796 eller mail lsm@landbothy.dk

LandboThy - Silstrupparken 2 - 7700 Thisted - Tlf: 96 18 57 00 - Fax: 96 17 53 51 - CVR-nr. 41 94 67 17
Find medarbejder
Indtast f.eks navn, titel, arbejdsområde mv...
Landbrugsavisen