Denne sommer gik turen til Norge. En lille flok fra Thy tog sammen op til Norge for at se på nationalparker lige nu, hvor Thy har fået udnævnt Danmarks første nationalpark. Vi tog til Jotunheim for at ride i fjeldet. Her mødte vi dølehesten. Vi red mest på islandsheste, som vi plejer herhjemme, men en enkelt af os fik chancen for at ride dølehest en formiddag.
Norge har de tre hesteracer: Nordlandshesten, fjordhesten og dølehesten. Fjordhesten kender vi så godt. Nordlandshesten er en ret lille hest, nogenlunde på størrelse med islandshesten. Vi red tur på en nordlandshest for to år siden, og vi kan bekræfte, at det er en sej slider. Dølehesten er en helt anderledes hest. Racen er bygget på de gamle lokale norske hesteracer. Hver dal havde i princippet sin egen hesterace. Det kom naturligt, når der var langt til fremmed hingst over fjeldet. I mellemkrigsårene, hvor vejnettet var godt udbygget og samfærdslen blev større, dannedes grundlaget for at ændre avlsarbejdet for dalracerne. I 1947 dannedes så et fælles avlsforbund, som samlede alle dalracerne. Den største af dalene med flest gode heste var Gudbrandsdalen. Denne bestand beskrives derfor ofte som kernen i racen. |
 |
Dølehesten er en kraftigt bygget arbejds- og kørehest. Stangmålet er 145 - 155 cm. Sindelaget er besindigt og minder meget om islandshestens. Men der er højere ned, og hesten er langt tungere end vore islandsheste. Hestene, vi var på tur sammen med, var ualmindeligt behagelige at omgås. Dølehesten er helt klart en koldblodshest.
Racen er avlet til arbejds- og kørebrug. Hesten har en relativ stejl skulder, som nok er god i den sammenhæng, men som ikke fremmer rideegenskaberne. Nu var det en fjeldtur, vi var på, så her var der anderledes krav end på normale ridebaner. Vi var på bjergklatring i helt bogstavelig forstand, og i den sammenhæng var dølehesten lige så dygtig og udholdende som de islandsheste, vi red på. Uanset hvor håbløs bunden så ud, var de sikre på benene. På fjeldet, i sumpen og gennem vandløb med store rullesten på bunden. |
|
|
Som hos vore islandsheste er alle farver accepterede. På den måde så det helt fint ud med en flok blandet af 12 døleheste og 6 islænderheste. I øvrigt viste det sig, at én af dølehestene faktisk gik tölt, når forholdene var til det.
Et helt specielt fænomen i Norge, Sverige og Finland er koldblodstrav. Her lader man heste af koldblodsracer løbe travløb på bane mod andre koldblodsheste. Dølehesten er meget populær i disse løb, og det har naturligvis påvirket avlsarbejdet. I 1985 tog man konsekvensen af dette og delte avlsforbundet i to stambøger: Tungdøl og letdøl. Letdølen er naturligvis rettet mod travløbet, mens tungdølen i højere grad viderefører traditionerne fra arbejdshesten egnet til landbruget og skovbruget. Et par billeder viser tydeligt forskellene. På baggrund af det nordiske fænomen med koldblodstrav har man valgt at samarbejde tæt med nordsvensk hest, idet avlsforbundene for døleheste og for nordsvensk hest gensidigt accepterer brug af hinandens hingste. På den måde er de to racer jo faktisk slået sammen, men med forskellige avlsforbund. |
|
|
Vi lærte fra vore norske ridefæller, at det er udbredt, at en traver, som er over sit bedste, sælges til ridebrug for en billig pris. Det medfører de velkendte opgaver med at lære en voksen hest, hvad hjælperne er for noget. Samtidig er hesten avlet med gode køreegenskaber for øje og slet ikke efter rideegenskaber. Den store fordel ud over den lave pris er det gode sind. Om man synes, det er en rimelig afvejning, er jo en helt personlig beslutning. Man kunne jo nok synes, at en rytter kunne bruge kræfterne på noget bedre end på en aflagt traver.
Tilbage i Thy fordøjer vi indtrykkene. Norges bjergrige nationalpark Jotunheim er meget imponerende for en lavlandsdansker. Nu venter vi så bare på, at der i vor egen nationalpark vokser fjelde frem, så det kan blive en rigtig nationalpark ligesom de udenlandske forbilleder.
Verner Jensen
Vester Vandet |
LandboThy - Silstrupparken 2 - 7700 Thisted - Tlf: 96 18 57 00 - Fax: 96 17 53 51 - CVR-nr. 41 94 67 17