Log på Kontakt Oversigt Forside
Information fra Thisted Kommune 
Kommunen fører tilsyn med bræmmer og markstakke og har pligt til at indberette eventuelle overtrædelser til krydsoverensstemmelse.

 
HOLD AFSTAND TIL Å OG BÆK
I det dyrkede landskab skal der være en 2 meter bred kant langs de vandløb, som er skabt af naturens egne kræfter. I denne bræmme må man hverken dyrke afgrøder eller pløje og harve jorden.

Der skal også være en sådan bræmme langs nogle af de grøfter og kanaler, vore forfædre har gravet.

Enge og marker med vedvarende græs må gå helt ud til vandkanten. Men hvis kreaturerne træder bredden så meget ned, at det skader vandløbet, er det klogt at sætte hegn op mindst 1 meter fra kanten. - Er du i tvivl, om der skal være bræmme eller ej, så spørg hos Teknisk Forvaltning, Miljøafdelingen.

Sådan måler man afstanden:
Sæt en pind i åbreddens øverste kant, hvor den flugter med marken. Her er bræmmens yderste kant mod åen/bækken. Skråningen ned mod vandet tæller ikke med i 2-meters bræmmer.

Sådan måler man afstanden

MARKSTAKKE
I tiden her efter høst ses det en del steder i landskabet, at der bliver etableret markstakke af dybstrøelse. Denne form for opbevaring er lovlig, når disse betingelser er opfyldt:

  • Dybstrøelsen skal være kompostlignende og med et tørstofindhold på mindst 30%.
  • Dybstrøelse skal henligge i stalden eller på en møddingsplads i 3-4 mdr., før det kan anses for at være kompostlignende.
  • Markstakken skal overdækkes med kompostdug eller lufttæt materiale straks efter udlægningen.
  • Markstakke skal overholde samme afstandskrav som stalde og opbevaringsanlæg. En markstak må højest ligge samme sted i 12 mdr. og må ikke placeres samme sted igen før 5 år efter.
LandboThy - Silstrupparken 2 - 7700 Thisted - Tlf: 96 18 57 00 - Fax: 96 17 53 51 - CVR-nr. 41 94 67 17