Nedfældning af flydende husdyrgødning i bufferzoner
Fra 1. august 2007 skal al flydende husdyrgødning nedfældes på ubevoksede arealer og til fodergræs i de 1.000 meter bufferzoner omkring kvælstoffølsomme naturområder.
Et politisk ønske om, at ammoniakfordampningen i Danmark skal reduceres, har gjort, at der i fremtiden stilles krav om nedfældning af flydende husdyrgødning på visse arealer. Fra den 1. august 2007 stilles der krav om nedfældning af flydende husdyrgødning på ubevoksede arealer og til fodergræs på arealer, som ligger inden for de 1.000 meter bufferzoner omkring kvælstoffølsomme naturområder. Fra den 1. januar 2011 udvides kravet til også at omfatte arealer uden for bufferzonerne.
Reglerne kort fortalt
Nye krav til nedfældning af flydende husdyrgødning fra den 1. august 2007:
- Gælder i 1.000 meter bufferzoner omkring kvælstoffølsomme naturtyper.
- Bemærk, at i områder uden for Natura 2000-områder er det kun heder over 10 ha og overdrev over 2,5 ha, der genererer bufferzoner.
- Gælder al flydende husdyrgødning, som udbringes på ubevoksede arealer og fodergræs. Frøgræs er således ikke omfattet af reglerne for nedfældning.
- Fra den 1. januar 2011 gøres kravet generelt – det vil sige også uden for de 1.000 meter bufferzone, men fortsat kun ubevoksede arealer og fodergræs.
- Med flydende husdyrgødning menes gylle, ajle, væskefraktion fra gylleseparering og møddingssaft.
Se på kortet nederst på siden, om dine arealer ligger inden for 1.000 meter Bufferzone.
Oversigtskort over bufferzoner
|
Klik på kortets bufferzoner for mere detaljerede bufferzonekort |
|
LandboThy
- Administration: Industrivej 7 · 7760 Hurup Thy · Fax 97 95 21 74
- Silstrupvej 12 · 7700 Thisted · Fax 96 17 53 51
- CVR-nr. 41 94 67 17 - Tlf: 96 18 57 00