Log på Kontakt Oversigt Forside
Skovrejsning i Thisted kommune 

Statslig skovrejsning til erstatning for skovrydning i forbindelse med etablering af Testcenter i Østerild

Naturstyrelsen har fået til opgave at opkøbe jord og rejse 100 ha
bynær statslig skov i Thisted kommune. I denne sammenhæng har
Naturstyrelsen bedt LandboThy være formidler af budskabet til dette
projekt over for landmænd i området.

Det er en forudsætning for skovrejsningen, at erhvervelser sker i
almindelig handel og til markedspriser.

Denne statslige skovrejsning er en del af udmøntningen af de politiske forligspartiers aftale om skovrejsning som erstatning for de skovarealer, der ryddes i Østerild Klitplantage til fordel for Det Nationale Testcenter for Vindmøller. For at nå op på den samlede erstatningsskov på 429 ha vil der også overalt i landet blive givet øget tilskud til privat skovrejsning og etableret ny offentlig grundvandsbeskyttende skov som erstatning for de 266 ha skov, som fældes for at etablere testcentret.

Den statslige skovrejsning skal ifølge aftalen være gennemført i løbet af 5 år.

Thisted Kommune og Naturstyrelsen har i samarbejde udpeget og prioriteret, i hvilke skovrejsningsområder, den nye skov så vidt muligt ønskes etableret. Af kortet her fremgår både de prioriterede skovrejsningsområder, som er vedtaget af byrådet i februar 2011, og skovrejsningsområderne.

Bemærk, at kommuneplanen ikke er vedtaget, hvorfor der er tale om et foreløbigt kort, hvor mindre ændringer vil kunne forekomme. 


Informationsmøde
Naturstyrelsen Thy vil i denne sammenhæng gerne invitere alle lodsejere inden for de aktuelle skovrejsningsområder til et informationsmøde

mandag den 27. juni kl. 19.30 på Østerild Kro
 

På mødet vil være repræsentanter til stede fra Thisted kommune, LandboThy, Thisted Vand og Naturstyrelsen.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Naturstyrelsen ved Ditte Svendsen på tlf. 96185221 eller Karsten Frisk på tlf. 96185234, ligesom du er velkommen til at kontakte LandboThy ved Morten Madsen på tlf. 9618 5738.  

LandboThy - Silstrupparken 2 - 7700 Thisted - Tlf: 96 18 57 00 - Fax: 96 17 53 51 - CVR-nr. 41 94 67 17
Find medarbejder
Indtast f.eks navn, titel, arbejdsområde mv...
Landbrugsavisen