FlexMark ordning

Hent FlexMark oplysningsskemaet HER

 

Skemaet kan udfyldes elektronisk og returneres til sekretær Henny Bjerregaard

pr. e-mail hb@landbothy.dk
eller almindelig post til:

LandboThy
Silstrupparken 2
7700 Thisted

Om Flexmark ordningen

Driver du et mindre deltidslandbrug, feks. ved siden af et andet arbejde? Så er FlexMark ordningen måske noget for dig. Med FlexMark ordningen gør vi det let og lige til at få udarbejdet det fornødne papirarbejde for din bedrift, helt uden at du behøver komme ind til LandboThy’s kontor.

Du kan i fred og ro hjemmefra nøjes med at udfylde og returnere et oplysningsskema når din tid er til det.

Når vi har modtaget dit oplysningsskema sørger vi for:

  • at udfærdige din mark-, gødnings- og sprøjteplan
  • at lave lovpligtige og for dig relevante indberetninger  (husdyr, gødning, sprøjtejournal og efterafgrøder)
  • at indsende din ansøgning om grundbetaling (ha støtte) og/eller miljø- og økologi tilskud når ansøgningsrunden åbner i februar 2018.

Er du allerede kunde hos os laver vi det udvalg af ydelser vi plejer at lave for dig.

Er du ny kunde hos os, laver vi som udgangspunkt det udvalg af ydelser der passer til din bedrift.

Du kan selvfølgelig til enhver tid til- og fravælge de ydelser du vil have af os.

Har du spørgsmål til udfyldelsen af skemaet er du selvfølgelig velkommen til at kontakte en rådgiver fra planteavlskontoret.

Såfremt vi har uddybende spørgsmål til dine informationer i oplysningsskemaet hører du fra os.

Vi afregner efter forbrugt tid + grundgebyrer for hhv. mark-og gødningsplan samt ansøgning om grundbetaling.