2017 vil blive husket for gode priser, dygtig management og masser af regn

Dato 2. februar 2018

LandboThy, Djursland Landboforening og Agri Nord er klar med de første regnskaber for 2017.  For første gang i lang tid ses hele to hovedproduktionsgrene med overskud – nemlig svin og mælkeproduktionen. Årsagen er fortsat dygtig driftsledelse, stigende effektivitet og gode priser.

2017 vil i særdeleshed blive husket. Det blev året, hvor vi fik rigtig gode resultater på hele to produktionsgrene – svin og mælkeproduktionen, men det blev også året med ekstrem nedbør, som gav store udfordringer i marken i andet halvår

Resultatet efter finansiering viser, at landmændene har udvist evne til at bruge overskuddet på at afdrage og reinvestere. Det betyder, at pengene er brugt i bedriften til vedligehold og til at fremtidssikre produktionsapparatet.

Når man investerer, samtidige med at man afdrager, så er landmanden bedret gearet til prisudsving, og det er rigtig godt”, siger Jørgen Cæsar, virksomhedsrådgiver, Agri Nord.

Det skal bemærkes, at resultaterne i 2017 bærer præg af en billig finansiering og lave foderomkostninger.

Besværlig markdrift
De voldsomme mængder vand gjorde det besværligt for landmanden at komme i marken. Men det har været besværet værd. Resultaterne viser pæne udbytteniveauer og der er overordnet set en udbyttefremgang. Flere steder ligger tallene endda i den bedre ende.

Særligt raps har i områder vist fordobling siden 2016, men de fortsat lave afregningspriser og de stigende omkostninger i forbindelse med bearbejdningen spænder ben for yderligere indtjening. Det blev simpelthen dyrere at høste og tørre afgrøderne i 2017.

Alle produktionsgrene har vist et løft i soliditeten og har fået en forhøjet egenkapital. Det giver landmanden en robusthed, og stiller ham stærkere. Det giver ham en god forhandlingsposition i forhold til banker og kreditinstitutter”, fortæller Carsten H. Sørensen, afdelingsleder i Driftsøkonomi, Djursland Landboforening.

Grundet vejrliget i 2017, blev det en udfordring for det fleste at få tilsået arealer med vinterafgrøder, hvilket vil påvirke indtjeningen fra markbruget i 2018.

Årets overraskelse
På mælkeproduktionsbedrifterne har der været en lille ydelsesfremgang og det samlede dækningsbidrag på bedriftsniveau er steget med 43%, som primært skyldes en stigning i mælkeprisen på 58 øre. I forhold til tidligere har en gennemsnitlig konventionel mælkeproducent altså samme indtjening som en økologisk mælkeproducent. Det skal ses i lyset af at en konventionel landmand har en bedrift med 226 årskøer og areal på 193 ha, hvor den økologiske producent har 181 årskøer og 260 ha.

De ender med det samme økonomiske resultat, men produktionsgrundlaget er ikke det samme. Det kommer bag på mange, at det er blevet så godt et år for den konventionelle mælkeproducent. De overrasker positivt, ligesom vi så med so-holdet sidste år”, siger Morten Spanggaard, afdelingsleder, LandboThy.

Resultaterne for de økologiske mælkeproducenter viser et stabilt højt indtjeningsniveau, hvor de igen har formået at få en lille fremgang i 2017. Dækningsbidraget på bedriftsniveau stiger med ca. 16% i forhold til 2016.

Her tjenes ”rigtige” penge
Når man kigger på so-holdet så er produktionsomfang uændret både ved antal årsøer og ved areal. Effektivitetsmæssigt er der opnået en gris mere, så de i dag har 33 grise pr. årsso.

I år har bedrifterne tjent rigtige penge. Sidste år var det konjektur, men i år er det cashflow”, siger Jørgen Cæsar, virksomhedsrådgiver, Agri Nord og tilføjer, at man i år ikke har set værdistigning som sidste år, faktisk er der et lille fald.

Det er derfor et rigtig flot resultat, som bunder i, at man har fået en højere pris per. smågris”, understreger han.

Resultatet efter finansiering for 2017 bliver derfor, at hver enkelt bedrift i gennemsnit har tjent 2. mio. Dette skyldes primært effekten af en højere puljepris.

Smågriseproducenterne har derfor haft to gode år, hvilket vi ikke har set siden begyndelsen af 2000.

Der er derfor rigtig godt, at de har haft mulighed for at konsolidere sig”, siger Morten Spanggaard, afdelingsleder, LandboThy.

Slagtesvin: Et beskedent plus
Resultaterne for slagtesvinene har de sidste to år været påvirket af eksterne faktorer. I 2016 blev Tican solgt og Plumrose sælges i 2017, og det har givet en ekstraordinær indtjening. Samtidig ses en stor variation af prisen på smågrise, hvilket igen giver en stor forskel på de enkelte bedrifters resultat. Derfor bliver det kun til en mindre fremgang for slagtesvinproducenterne i forhold til de øvrige produktionsgrene.

Vi kan godt forstå, hvis nogle slagtesvinproducenter er skuffet over, at de ikke har fået fuld effekt af noteringsstigningen på de 80 øre. De har lidt under den høje puljepris i 2017”, siger Carsten H. Sørensen, afdelingsleder Driftsøkonomi, Djursland Landboforening.

Ud af den fremgang, som man kan se på alle produktionsgrene, er slagtesvinene dem, der har haft mindst påvirkning i sin økonomi.

 

Få mere at vide:
Der er mulighed for at få flere detaljer om de første regnskabsresultatet, når vi afvikler LandboThy Kongres den 6. februar, tilmeld dig HER

FAKTA:
Fremstillingspris nævnt i driftsgrenene.

  • Kvæg kr. 2,31/kg. EKM
  • Øko. Kvæg kr. 3,18/kg. EKM
  • Smågrise kr. 361/gris
  • Slagtesvin kr. 10,79/kg

 

For yderlig information kontakt Morgen Spanggaard, afdelingsleder – strategi og virksomhed, LandboThy Tlf.: 51502153