Det er tid for indberetning og markplanlægning

Dato 5. oktober 2018

Har du mere husdyrgødning end du selv kan bruge?

På planteavlskontoret hjælper vi med udregning af det nødvendige udspredningsareal, og om nødvendigt også med at finde aftagere af husdyrgødning. Det er et stort og kompliceret puslespil at få fordelt husdyrgødning både i forhold til regler og i forhold til parternes ønsker. Så jo før vi tager fat på opgaven, desto større er chancen for at finde løsninger som er tilfredsstillende for både afgiver og modtager. Det er en stor fordel for os på planteavlskontoret at ”få styr på” de store husdyrproducenter tidlig i planlægningssæsonen. Det er en nødvendighed for at vi kan færdiggøre GHI og plan for modtagere af husdyrgødning.

Vi vil derfor opfordre bedrifter med en betydelig husdyrproduktion til at tage kontakt til jeres rådgiver og træffe aftale om planlægningsbesøg snarest.