Netværk for kvinder

Dato 29. juni 2018

Har du lyst til at mødes i et netværk med andre kvinder, der lige som dig er samlevende med en selvstændig?

LandboThy vil gerne starte netværksgrupper op, hvor du har mulighed for at mødes med ligesindede i et fortroligt forum. Her kan I udveksle erfaring og dele gode ideer. Derudover vil der være et fagligt oplæg til hvert møde.

OBS Dette gælder både vores LT-erhvervs kunder og landbrugskunder

Møderne

Opstart til efterår med ca. otte deltagere/netværk.

Der bliver afholdt fire årlige møder á 2,5 time i Videnscenter Thy Mors.

På hvert møde vil der først være et fagligt indlæg, hvorefter der vil være erfaringsudveksling.

Forslag til emner

  • Hvilke muligheder er der for at sikre sig bedre, hvis uheldet er ude i forhold til sygdom, ulykker, død og skilsmisse?
  • Overblik over formueforhold. Hvad kan jeg trygt skrive under på?
  • Hvad er din rolle i forhold til medarbejdere?
  • Balancen mellem arbejdsliv og fritid
  • Emner efter Jeres ønsker

Pris

Nordjyllands Landbrugsskole opkræver 236 kr. i deltager gebyr*.

LandboThy opkræver 3.500 kr. excl. moms pr. deltager pr. år. Dette er fradragsberettiget for virksomheden.

For personer indenfor landbrugsområdet samt personer i virksomheder med tilknytning til disse områder, vil der være mulighed for at søge 1.720 kr. i VEU godtgørelse.

Tovholdere

Stine Bang Foget og Mette Thorhauge, Virksomhedsrådgivere, Landbothy.

 

Tilmelding

Inger Bækkedal tlf. 9618 5877 eller mail: Idb@landboThy.dk

Senest d. 1. september 2018.

* Kurset udbydes som et AMU-kursus i samarbejde med Nordjyllands Landbrugsskole. Kursus nr. 44980 Produktionsstrategier i landbruget. Det henvender sig til det der hedder AMU-målgruppen.