Styrk dig selv som leder og øg din virksomheds effektivitet

Dato 30. november 2018

Med uddannelsen ”Ledelse i praksis” udvikler du dig både som leder og menneske til fordel for dig selv, dit team og virksomhedens effektivitet. Nyt hold starter op i januar 2019.

Uddannelsen Ledelse i praksis, som bliver udbudt i samarbejde med AgriNord, LandboLimfjord, Djursland Landboforening og LandboThy, har opstart i januar 2019 og er specielt målrettet de ledelsesmæssige problemstillinger, der finder sted i landbruget.

”Når du driver en virksomhed, så er det vigtigt, at du ved, hvordan du er som leder. For den gode leder ved, hvordan man motiverer og bedst muligt udnytter medarbejdernes kompetencer”, forklarer Thomas Sandal Hansen, virksomhedsrådgiver, LandboThy.

Uddannelsen skal gøre lederen bedre til at udvikle medarbejderne og give dem feedback, som i sidste ende øger deres trivsel. Samtidig lærer man at navigere trygt gennem konflikter og planlægge, prioritere og uddelegere hverdagens mange opgaver.

”Kommunikation er bare ekstrem vigtigt. Medarbejderne skal vide, præcis hvor du er som leder, så de kan udføre opgaverne optimalt og skabe mest muligt profit til virksomheden, ” mener Thomas Sandal Hansen.

Hvad betyder DiSC?

Som deltager på Ledelse i praksis får deltagerne lagt en personlig DiSC profil. De fire bogstaver i ordet DiSC står for de fire parametre, som profilværktøjet måler adfærd på. Det er: Dominans, Indflydelse, Stabilitet og Competence-søgende.

DiSC giver deltagerne viden om, hvorfor folk opfører sig på en bestemt måde, og man lærer sine stærke og svage sider at kende og styrker dermed samarbejde med andre – ikke mindst medarbejdere.

DiSC giver dig viden om, hvorfor du selv og andre opfører sig på en bestemt måde.
Du lærer dine stærke og svage sider at kende og styrker dermed dit samarbejde med andre
– ikke mindst dine medarbejdere. Foto: SEGES Akademi.

”Det er interessant at lære, hvorfor du opfører dig på en bestemt måde i bestemte situationer. Den viden er med til at styrke din virksomhed, fordi du derefter vurderer dine egne stærke og svage sider”, lyder det fra Thomas Sandal Hansen.

 

Sidste frist for tilmelding er den 10. december 2018.

 

For tilmelding eller yderligere oplysninger, kontakt:

Thomas Sandal Hansen

  • Virksomhedsrådgiver
  • Telefon: 96185791
  • Mobil: 23464552
  • E-mail: tsh@landbothy.dk